Mabon – Når hjemmet kalder lidt mere

“Hvis du siger Mabon til mig, skal jeg stadig lige tænke mig om.” Er det nu den med græskar? Nå nej… det er Samhain, så hvad var det lige med Mabon….

Jeg tror faktisk, at grunden til, at Mabon først er begyndt at give mening, hvert fald for mig er, at jeg længe havde fokus det forkerte sted.

Jeg prøvede nemlig at huske navnet. Men det var jo slet ikke navnet, der var vigtigt – det var følelsen. For den har jeg egentlig kendt i mange år. Den kommer helt af sig selv hvert eneste år, næsten uden at jeg lægger mærke til det.

Morgenerne bliver lidt køligere. Haven ser pludselig anderledes ud. Nogle blomster er ved at være færdige, æblerne hænger klar på træerne, og de første blade begynder så småt at skifte farve. Og en morgen opdager man måske, at edderkopperne har været tidligt oppe og spundet de fineste spind, som glimter i duggen.

Man finder cardiganen frem, og et tæppe i sofaen virker pludselig som en virkelig god idé. Stearinlysene kommer tilbage på bordet, og theen… den smager bare lidt bedre end den gjorde for en måned siden.

Jeg ved ikke, om det kun er mig… men det er også på den tid af året, hvor jeg begynder at få lyst til at putte lidt mere. Ikke fordi vejret er dårligt. Mere fordi hjemmet stille begynder at føles ekstra hyggeligt.

Og det er faktisk dér, det gik op for mig, det er den følelse, Mabon handler om. Ikke fordi vi fra den ene dag til den anden går fra sommer til efterår, men fordi noget stille begynder at ændre sig. Både udenfor… og måske også lidt indeni.

Hvis du bare leder efter det korte svar, så kommer det her:

Hvad er Mabon egentlig? Mabon markerer efterårsjævndøgn og overgangen fra sensommer til efterår. Det er en tid, hvor man stopper op og ser tilbage på alt det, året allerede har givet. Samtidig minder Mabon os om balancen mellem lys og mørke – både i naturen og i os selv. Man kan fejrer dagen med taknemmelighed, hyggelige stunder eller små ritualer.

Det vigtigste? At give dig selv lov til at stoppe op et øjeblik, mærke årstidens skifte og opdage alt det, du allerede har samlet sammen – både omkring dig og inde i dig.

Har du lidt mere tid? Så vil jeg gerne fortælle dig, hvorfor jeg tror, at Mabon er en af de højtider, vi faktisk allerede fejrer… uden at tænke over det.

Vi mærker årstiderne – længe før vi tænker over dem

Jeg ved ikke med dig… men jeg går altså ikke rundt og tænker – “Nå… så er det efterårsjævndøgn i dag.”

Til gengæld lægger jeg mærke til en masse andre ting. At solen står lidt lavere, det bliver mørkt tidligere, luften dufter anderledes om morgenen, og at haven stille forandrer sig.

Og uden rigtigt at beslutte mig for det, begynder jeg også at gøre hjemmet klar til en ny årstid. Stearinlysene finder vej tilbage, tæppet bliver liggende fremme på sofaen, der bliver drukket lidt flere kopper the, og måske kommer der også en hjemmebagt kage på bordet en regnvejrsdag.

Det er egentlig lidt pudsigt.

For jeg gør det helt automatisk.. Ikke fordi der står i kalenderen, at nu er det tid, men fordi noget i mig følger naturens rytme. Og måske er det faktisk netop det, Mabon handler om.

Ikke om at gøre noget bestemt – men om at opdage det, vi allerede gør.

Høsten handler ikke kun om æbler og korn

Når vi hører ordet høst, tænker de fleste nok på æbler, grøntsager eller gyldne marker.

Det gør jeg i hvert fald. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk, at Mabon prøver at minde os om noget lidt større. For vi høster jo ikke kun i haven. Vi høster også i vores eget liv, og det er måske den høst, der er nemmest at overse.

For den hænger jo ikke på et æbletræ… Den gemmer sig ofte i de små ting.

Måske har du fået lidt mere ro i hverdagen, måske er du blevet bedre til at sige fra, måske har du taget det første skridt mod en drøm, som længe bare har været en tanke, eller måske har du været igennem en svær periode – og din største høst er egentlig bare, at du stadig står her.

Og ved du hvad? Det synes jeg faktisk også er en ret stor høst.

Vi er nogle sjove størrelser

Jeg ved ikke, om du kender det…

…men jeg kan godt være færdig med ét projekt, læne mig tilfreds tilbage… og næsten med det samme begynde at tænke på det næste – “Nå… hvad skal jeg så?”

Det er egentlig lidt pudsigt. For lige dér, hvor jeg burde nyde følelsen et øjeblik, er hjernen allerede videre. Og jeg tror faktisk, vi er mange, der har det sådan.

Det betyder jo ikke, at vi er utaknemmelige – bare at vi er mennesker. Og måske er det derfor, jeg holder mere og mere af Mabon.

Den minder mig om noget, jeg virkelig har brug for at øve mig på. Ikke at stoppe med at drømme, men at stoppe op længe nok til at opdage, hvor meget der faktisk allerede er sket.

Hvordan kunne en helt almindelig Mabon se ud?

Jeg tror ofte, at det er de små øjeblikke, vi husker bedst.

Hvis du havde spurgt mig for nogle år siden, havde jeg nok forestillet mig, at Mabon skulle fejres med et smukt alter, en masse ritualer og en helt særlig stemning.

Og misforstå mig ikke… Det kan det sagtens.

Men jeg tror faktisk ikke, det behøver. Hvis det var mig, kunne en helt almindelig Mabon lige så godt se sådan her ud:

• En tur i skoven, hvor jeg lægger mærke til de første blade, der skifter farve.
• Et stearinlys på bordet, fordi mørket falder lidt tidligere end for en måned siden.
• En kop the under et tæppe i sofaen.
• En gammeldags æblekage eller noget andet med årstidens frugt.
• Et øjeblik, hvor jeg spørger mig selv – “Hvad er jeg egentlig stolt af, når jeg ser tilbage på det sidste halve år?”

Det behøver ikke tage flere timer – det behøver faktisk ikke engang være planlagt. Jeg tror nemlig, at årshjulet lever allerbedst, når det får lov til at flytte ind i hverdagen.

En lille krystal til årstidens skifte

Naturen skynder sig aldrig

Jeg tror faktisk, det er noget af det, naturen lærer mig allermest.

Den skynder sig aldrig. Den bliver ikke frustreret over, at ét æble modner før et andet, og den sammenligner ikke sine blomster.

Den følger bare sin egen rytme.

Det gad jeg faktisk godt være lidt bedre til. For jeg kan godt komme til at sammenligne mig selv med alt muligt. Alt det, jeg mangler… Alt det, jeg gerne vil nå.

Men naturen minder mig om, at alting har sin tid.

Og måske er Mabon netop den lille kærlige påmindelse om, at vi også godt må have tillid til vores egen rytme.

Mit bedste råd

Hvis jeg kun måtte sende én tanke med dig videre fra Mabon, så ville det være denne – Stop op et øjeblik.

Ikke for at finde alt det, der mangler, men for at opdage alt det, der allerede er lykkedes.

Jeg tror faktisk, vi alt for sjældent giver os selv den gave.

Husk…

Du behøver ikke holde et stort ritual, eller kende alle de gamle traditioner. Og du behøver ikke fejre Mabon på en bestemt måde.

Hvis du spørger mig… så handler Mabon om noget meget enklere.

Om at mærke, at årstiden stille skifter. Tænde et stearinlys, trække cardiganen lidt tættere omkring sig. lade en krystal ligge ved siden af koppen med the, og give sig selv lov til bare at være et øjeblik.

For måske er der allerede vokset meget mere frem i dit liv, end du lige havde opdaget – og måske er det i virkeligheden den smukkeste høst af dem alle.

Vil du læse videre?

Denne blog er en del af serien om de otte keltiske højtider, hvor jeg deler mine egne tanker, små hverdagshistorier og inspiration til, hvordan årshjulet kan blive en naturlig del af hverdagen – uden at det behøver være kompliceret.

Du kan blandt andet læse:

Lammas – Hvad har du egentlig høstet?

Samhain – Når sløret bliver tyndere

…og flere højtider bliver løbende en del af serien. Hvis du har lyst til at gå på opdagelse, finder du også krystaller, røgelse og andre små ting, som kan gøre årstidernes skiften til en naturlig del af hverdagen, lige HER.

Jeg håber, at Mabon har mindet dig om én ting – at du ikke altid behøver skynde dig videre. Nogle gange er det nok bare at stoppe op…

…tage en dyb indånding…

…kigge tilbage…

…og opdage, at kurven allerede er mere fyldt, end du troede.

Jeg tror i hvert fald, at jeg vil øve mig i at nyde høsten lidt længere… én Mabon ad gangen.

Jeg glæder mig allerede til at tage dig med videre rundt i årshjulet.